Horntang er en flerårig buskformet rødalge med stive grene. Den er almindelig i danske farvande på både lavt vand og ned til 18 meters dybde.

Faktaboks

Etymologi

Slægten er opkaldt efter den svenske teolog og botaniker Nils Otto Ahnfelt (1801-1837). Artsnavnet er latin plicatus 'foldet'.

Også kendt som

Ahnfeltia plicata

Den består af 5-15 cm høje, tætgrenede buske, som er meget mørke, næsten sorte og hornagtigt stive. På lysåbne voksesteder er de lyse, nærmest gulgrønne i skudspidserne. På stranden kan man ofte finde opskyllet horntang, der holder formen selv om de er helt afblegede.

Livshistorien omfatter hanlige og hunlige buskformede alger, mens tetrasporofytten er skorpeformet og tidligere blev anset for en anden art.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig