horn (udvækst)

Artikelstart

Horn, dels de udvækster, der findes på pandebenet hos skedehornede hovdyr som okser, antiloper, gemser, geder og får, dels selve materialet, som overvejende består af keratin.

Et horn består yderst af en hornskede og inderst af en benmasse, der kaldes stejlen. Imellem de to dele ligger en overhudsdannelse med slimlaget ud mod skeden og læderhuden ind mod stejlen. Stejlen, der er forbenet læderhud, sidder fast på pandebenet. Hornskeden, der dannes af slimlaget, er opbygget af kræmmerhusformede lag, hvoraf det yderste er det ældste. Randene af disse kræmmerhuse ses ofte som ringe på hornets nederste del. Hos nogle arter bevirker årstidsbestemte ændringer i hornets vækst, at der dannes tydelige ringe, som kan anvendes til aldersbestemmelse. Hos en enkelt art, den nordamerikanske gaffelbuk, afkastes hornskeden en gang årligt, mens hornet hos de øvrige arter vedbliver at vokse livet igennem.

Hos de fleste arter bærer begge køn horn, men som regel er hornene størst og kraftigst hos hannerne. Dyrene bruger hornene i kampe eller blot til at imponere med.

De hudbeklædte bentappe, der findes i panden hos giraffer og hos okapi-hannen, kaldes også horn. Næsehornets horn er blot en enorm fortykkelse af overhuden og svarer i opbygning til en vorte. De forbenede udvækster fra kraniet hos hjorte betegnes gevir.

I forskellige kulturer er horn blevet forarbejdet til drikkehorn, smykker, blæseinstrumenter o.a.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig