Honvéd var ungarske tropper, der kæmpede mod Østrig 1848-1849. Fra 1867, da dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn blev oprettet, til 1918 blev betegnelsen brugt om soldaterne i den ungarske nationale hær for at markere forskellen på dem og soldaterne i dobbeltmonarkiets fælles hær.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er ungarsk, sammensat af hon 'fædreland' og véd 'værne, beskytte'.

I dag bruges afledningen Honvédség 'Landeværn' som officiel betegnelse for Ungarns militær.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig