Honninggøge er familie af små, diskret farvede spættefugle. Der kendes fire slægter med tilsammen 16 arter. Bortset fra en art i Sydøstasien, malaj-honninggøg (Indicator archipelagicus), og en i Himalaya, Himalayahonninggøg (I. xanthonotus), findes de alle i Afrika syd for Sahara. Her er de knyttet til skov, skovkanter eller mere åbent træbevokset land.

Faktaboks

Også kendt som

Indicatoridae

Størrelsen varierer fra 10-20 cm. Farverne er afdæmpede, grå, grågrønne eller gråbrune på oversiden og lysere på undersiden. Næbbet er kraftigt undtagen hos tre små fluesnapperlignende arter.

Føden består hovedsagelig af biers voks og larver (men ikke honning). Hvorvidt fordøjelsen af voksen skyldes symbiotiske bakterier eller et for familien særegent enzym, vides ikke. Honninggøge er berømte for at lede honningædende pattedyr, specielt honninggrævling og mennesker, til biernes bo, som fuglene ikke selv kan åbne.

De fleste honninggøge er redeparasitter hos især hulrugende fugle. Som tilpasning hertil er de hvide æg tykskallede, og rugetiden kort (ca. 12 dage). Hos flere arter har ungen en krog på både over- og undernæb, som bruges til at ødelægge/dræbe værtens æg eller unger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig