Blåmasket honningæder (Entomyzon cyanotis).

.

Honningædere, Meliphagidae, familie af spurvefugle med ca. 180 arter i Australien, New Guinea og Polynesien mod øst til Samoa og Hawaii. Karakteristisk for familien er tungen, der er lang og penselformet opsplittet yderst, mens randen inderst er rullet op, så der dannes to parallelle render. Med den tager fuglene nektar fra blomster ved ca. ti gange i sekundet at dyppe tungen i væsken, der suges op ved hårrørsvirkningen. Honningæderne er, sammen med visse papegøjer, de vigtigste blomsterbestøvere af mange australske træer og buske. Protein får de ved at tage insekter.

I øvrigt er honningæderne en meget variabel gruppe; nogle arter findes i skov, andre i mere åbent land, men altid med trævækst. Nogle er meget små og minder om solfugle eller kolibrier, andre ligner fx fluesnappere og spætter, og atter andre er store som alliker. Farverne er i reglen afdæmpede grønlige, brune eller grå; hos de fleste er han og hun ens. De er selskabelige fugle, også i yngletiden, hvor adskillige arter yngler i kolonier, og en del vides at yngle kooperativt, idet voksne fugle ud over forældrene hjælper med at opfostre ungerne. Kuldet på 1-4 æg ruges hos nogle arter af hunnen alene, hos andre af både hun og han, men begge deltager altid i ungernes fodring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig