Homeobox, en rækkefølge på 180 eller 183 basepar, som udgør en del af generne for en række kontrolproteiner, der igen styrer et stort antal gener af betydning for fosterudviklingen. Homeoboxen koder for et område på 60 eller 61 aminosyrer, der får kontrolproteinet til at binde til bestemte DNA-sekvenser. Homeoboxen er næsten ens hos dyr, fra insekter til pattedyr. Man har også fundet homeobox-sekvenser hos planter.