En homburg er en stiv filthat med høj puld, der har en fure fra for til bag. Skyggen er let opbøjet i siderne, og kanten påsyet et repssilkebånd; et bredere silkebånd er syet om pulden ved overgangen til skyggen. Hattene fremstilledes oprindelig i Homburg og var på mode fra 1870'erne til 1930'erne.

Faktaboks

Etymologi

efter byen Homburg

Prinsen af Wales (Edward 7.) gjorde den populær som en mindre formel hat end den høje. I 1930'erne gav den britiske politiker Anthony Eden den en opblomstring og et nyt navn, Eden-hat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig