En holofrase er et uanalyserbart sprogligt udtryk for et komplekst indhold.

Faktaboks

Etymologi

Holofrase kommer af græsk holos 'hel' og frasis 'udtryk'

Et grundlæggende træk ved menneskeligt sprog er, at det er opbygget af et begrænset antal elementer, og derfor kan analyseres i mindre bestanddele. Det er med andre ord ikke holofrastisk.

Holofraser er karakteristiske for et stadium i sprogtilegnelsen, hvor barnets sproglige udtryk er uanalyserbare etordsytringer. De vanskeligt systematiserbare såkaldte interjektioner som fx øv eller av kan også karakteriseres som holofraser, da de i modsætning til udtryk som det kan jeg ikke lide eller det gør ondt ikke kan nedbrydes i konstituerende elementer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig