Holding, psykologisk begreb i D.W. Winnicotts teori om moderens evne til at skabe et miljø (holding environment), der fremmer barnets udvikling.

Faktaboks

Etymologi
Ordet holding er engelsk, af hold 'holde, støtte'.

Ved at reagere indfølende og "rumme" (containing) spædbarnets følelser udfører moderen nogle funktioner, som det endnu ikke selv kan præstere. I samspillet med moderen internaliserer barnet gradvis hendes holding-funktioner.

Begrebet bruges også i psykoanalytisk orienteret psykoterapi og refererer da til terapeutens støttende bearbejdning af patientens affekter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig