hofmarskal

Hofmarskalembedet bygger på en lang militær og civil tradition og var kendt allerede før enevælden. Embedets militære islæt afspejler sig fortsat i valget af hofmarskal, der hyppigt rekrutteres fra hærens officerstand eller fra en karriere i forsvaret. Hofmarskallen er oftest hentet udefra og dermed uden tidligere karriere ved hoffet. Nuværende hofmarskal, Kim Kristensen, er dog en undtagelse for denne praksis, idet han forud for sin udnævnelse i 2021 fungerede som ceremonimester ved hoffet. Også Kim Kristensen havde før ansættelse ved hoffet en militærbaggrund.

Frem til 1912 fandtes foruden en hofmarskal også en overhofmarskal ved det danske hof, der stod øverst i rangfølge og fungerede som øverste hofmarskal. Embedet som overhofmarskal blev indført under Christian 5. med rangforordningen af 31. december 1680 og hørte sammen med oversekretæren, overkammerjunkeren, overstaldmesteren, overjægermesteren og overskænken til de såkaldte overcharger (charger brugt i betydningen stilling), skabt bl.a. for at understøtte enevældens hierarkiske samfundsstruktur. Gennem historien har en række markante mænd bestridt embedet som overhofmarskal og gennem deres tætte og daglige omgang med majestæten ydet betydelig indflydelse på blandt andet regeringsarbejdet. Bedst kendt er overhofmarskal Adam Gottlob greve Moltke, der under Frederik 5. fungerede som grå eminence og rigets reelle magthaver.

Hofmarskallen har tæt kontakt med majestæten om hoffets daglige administration, som varetages af hofmarskallatet, herunder økonomi og personale, planlægning af de arrangementer, der finder sted ved hoffet i årets løb, fx gallamiddage, aftenselskaber m.m. Hofmarskallen fungerer desuden som rådgiver for majestæten ved statsbesøg i ind- og udland. Gennem dette virke står hofmarskallen også i tæt dialog med de forskellige ministerier og offentlige instanser.

Hofmarskallen er desuden ansvarlig for ceremoniellet og etiketten ved hoffet bistået af ceremonimesteren.

• hof
• monarki