Hjertebanken, forøget hjerteaktivitet i form af fx ekstraslag, øget hjerterytme eller forstyrrelser i hjerterytmen. Hjertebanken er en almindelig kropsreaktion ved stress, angst og bekymring, idet hormonet adrenalin frigøres i disse situationer, hvilket får hjertet til at banke hurtigere og hårdere. Forhøjet stofskifte og blodmangel (anæmi) kan give anledning til hjertebanken, da hjertet må pumpe hurtigere for at forsyne kroppen med ilt. Også kaffe, alkohol m.m. kan give hjertebanken.

Som oftest er hjertebanken ikke udtryk for alvorlig sygdom medmindre der samtidig opleves fx åndedrætsbesvær, svimmelhed eller brystsmerter. Se også hjerterytmeforstyrrelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig