Hjernestammeaudiometri, særlig form for audiometri vha. elektroencefalografi med registrering af de elektriske hjernebølger, der dannes i hjernestammen efter stimulation af øret med lyd. Nervehørebanerne afgiver ganske svage elektriske strømme, når de overfører signaler fra øret til hjernen. Disse kan registreres med måleelektroder på kraniets hud, og når øret påvirkes med en nærmere kendt, gentaget lydstimulation, kan impulserne analyseres i en computer. Muskelbevægelser virker forstyrrende, hvorfor bedøvelse undertiden kan være påkrævet. Metoden benyttes hovedsagelig til objektiv fastsættelse af høreevnen hos småbørn og til undersøgelse af lidelser i hørenerven hos voksne, fx acusticusneurinom.