Hiragana er et japansk stavelsesalfabet. Japansk skrift består af tre samvekslende tegnsystemer: to stavelsesalfabeter, hiragana ひらがな og katakana カタカナ, hvor hvert tegn svarer til én lyd (f.eks. a-ka-sa-ta-na osv.), samt kinesiske skrifttegn, kanji 漢字, hvor hvert tegn svarer til et betydningsbærende morfem. Af disse tre kan hiragana betragtes som det grundlæggende og rudimentære: det er det første alfabet, japanske børn lærer i skolen, og man kan i princippet skrive japansk uden brug af andre tegn end hiragana. Der findes i alt 48 forskellige hiragana-tegn, om end to af disse, wi ゐ og we ゑ, ikke længere bruges i moderne japansk.

Faktaboks

Etymologi

Hiragana kommer af japansk hira 'flad' og kana 'lånt navn'.

Hiragana bruges til en lang række forskellige ord, men associeres især med grammatiske ord og bøjningsendelser samt ord, der ikke skrives med kanji, f.eks. oshaburi おしゃぶり 'sut'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig