Hinterglasmaleri, (1. led ty. hinter 'bag ved'), bagglasmaleri, maleri udført på bagsiden af en glasplade, så motivet ses gennem glasset.
At dekorere glas på bagsiden kendes fra antikken, fx i form af forgyldning mellem et dobbelt lag glas. Opbygningen af billedet sker modsat andet maleri, idet man arbejder fra overfladen, som ligger nærmest glaspladen, og bygger de underliggende lag oven på.
De tidligst kendte kilder, der omtaler teknikken, er Theophilus Presbyter (1100-t.) og Cennino Cennini (ca. 1400). Først i 1600- og 1700-t. fik teknikken en nævneværdig udbredelse, især i Holland, Frankrig, Schweiz og Sydtyskland. I 1800-t. overlevede hinterglasmaleriet stort set kun i Centraleuropa, hvor det antog et folkeligt præg.
Senere har ekspressionismens malere eksperimenteret med hinterglasteknikker. Se også eglomisé.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.