Hillbilly, oprindelig en nedsættende betegnelse for angloamerikansk nybyggermusik fra det sydlige USA, som spilledes fra begyndelsen af 1900-t. I 1920'erne og 1930'erne brugte pladeselskaber hillbilly som salgsbetegnelse for countrymusik, men siden 1960'erne er betegnelsen brugt om countrymusik fra før 2. Verdenskrig. Efterhånden er hillbilly for en stor del veget til fordel for betegnelsen oldtime-music.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet hillbilly er amerikansk-engelsk 'bondeknold', af hill 'bakke, bjerg' og Billy, kælenavn for William.
Med radioens og grammofonindustriens opblomstring i 1920'erne mistede musikken langsomt sit lokale præg. Talentspejderen og pladeproducenten Ralph Peer (1892-1960) spillede også en rolle for den spredning og succes, som flere grupper og solister opnåede på denne tid, fx The Carter Family, Jimmie Rodgers, Ernest "Pop" Stoneman og Clarence Ashley. Mange af hillbilly-musikkens grupper var familiegrupper, som var aktive gennem flere generationer og derfor solidt plantet i en folkelig tradition, hvilket afspejlede sig i musikkens udformning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.