Hexaëmeron, genrebetegnelse for en fortolkning af skabelsens seks dage, på vers eller i prædikenform.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hexaëmeron er græsk 'de seks dages arbejde', af heksa- og gen.plur. af hemera 'dag'.

Genren har rødder i antik jødedom (Filon fra Alexandria); den kristne litteratur tog den til sig, i begyndelsen på græsk, siden på latin, og i senantikken og middelalderen bidrog især Basilios den Store, Ambrosius og Beda.

Et af genrens fornemste eksempler skrev den danske ærkebisp Anders Sunesen ca. 1200 (først udg. 1892; oversat til danske heksametervers 1985).

I renæssancen fornyedes hexaëmerondigtningen bl.a. med Du Bartas' La Semaine ou la Création du Monde (1578), som inspirerede Anders Arrebo til hans Hexaëmeron (1661) på danske vers.

Traditionens sidste storværk blev John Miltons Paradise Lost (1667).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig