hestekød

Hestekød er mørkerødt og magert kød, der tilberedes som oksekød eller dyrevildt, men af de fleste agtes ringere, bl.a. på grund af en påstået sødlig "hestesmag". Forbruget i Danmark er ringe, under 100 g om året pr. indbygger (2006).

På trods af modvilje mod hestekød blev det fra 1820'erne til ca. 1950, mens hestebestanden var stor, af betydning som kilde til billigt kød, og dets anvendelse fremmedes af myndighederne. Herefter er det dog atter uden den store betydning.

Modviljen mod hestekød var muligvis en reminiscens fra folkevandringstiden, da kirken begyndte at missionere blandt germanerne og erklærede hestekød for urent og forbød spisning af det. Ofring og efterfølgende fortæring af heste var et vigtigt led i germanernes kult, og når germanerne spiste hestekød, kunne kirken derfor ikke være sikker på, hvad der foregik, selvom germanerne angiveligt skulle være gået over til kristendommen. Skønt den lutherske kirke ikke fastholdt dette forbud ved Reformationen, udviklede det sig med tiden til en tabuisering af døde heste i almindelighed, så man hellere sultede end spiste hestekød, og det var kun rakkeren, der overhovedet måtte røre ved dem; denne overtro fik man først i løbet af 1700-tallet delvis bugt med.

Da man igen begyndte at spise hestekød, var slagtning og handel i en periode forbeholdt såkaldte hesteslagtere, som kun måtte håndtere hestekød, angiveligt primært for at undgå forfalskninger af oksekød.