heste (symbolik)

Silhuet.

.

Heste (symbolik), Blandt hestens mange symbolværdier er de vigtigste knyttet til forestillingen om dens kraft og hurtighed. Den er frihedens, instinkternes og drifternes udtryk.

I indoeuropæiske religioner har den været knyttet sammen med Solen og med frugtbarheden; ashvamedha, et meget sammensat ritual med stærkt seksuelle elementer og med en hingst som offerdyr, kendes fra vedisk tid i Indien.

I den nordiske mytologi findes fortællingen om Vølse, en hingstefallos, der dyrkes som en guddom — en fortælling, der peger på, at hesten var helliget frugtbarhedsguden Frej.

Hestens magiske kraft ses fx i Helios' heste (Faeton), Poseidons heste, de græsk-romerske Dioskurers heste samt i Odins ottebenede Sleipner.

Se også hestekød.

Læs mere om heste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig