Hemiparese, delvis lammelse af den ene halvdel af legemet ved en læsion i modsatte side af hjernen, fx pga. blodprop, blødning eller svulst.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hemiparese kommer af latin hemiparesis, af hemi- og græsk paresis 'lammelse'.

Lammelsen er oftest en følge af beskadigelse af pyramidebanerne, det system af nervebaner, som fra hjernebarkens motoriske områder via de motoriske cellegrupper i hjernestammen og rygmarven aktiverer de vilkårlige og præcise bevægelser. Hvis den halvsidige lammelse er total, bruges betegnelsen hemiplegi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig