Hemiol, (af hemi- og gr. holos 'hel'), rytmisk figur, der fremkommer, ved at der i tredelt takt optræder en række nodeværdier af to taktslags varighed; dette opfattes som en halvering af tempoet, idet den tredelte grundrytme bevares. Figuren var udbredt i 1600- og 1700-t. og optræder hyppigt hos bl.a. Johannes Brahms. Hemiol er ikke det samme som synkope.