Heloterne, som udgjorde størstedelen af befolkningen i oldtidens Sparta, var livegne bønder uden borgerlige rettigheder.

Faktaboks

Etymologi
Ordet helót kommer af græsk heilotes, af usikker oprindelse.

Oprindelse og udbredelse

Ordets oprindelse var allerede i antikken omdiskuteret. Ifølge en teori, som formentlig er ukorrekt, var det afledt af Helos, en perioikby på sydkysten af Peloponnes.

Helotsystemets oprindelse er lige så usikker. En ældre teori, som forskningen nu stort set har forladt, er at heloterne udgjorde den oprindelige befolkning på Peloponnes, som de indvandrede dorere havde undertvunget. Formentlig har der allerede i tidlig arkaisk tid været to kategorier af ufri arbejdskraft i Sparta, dels slaver i gængs forstand (på græsk douloi) som tilhørte deres ejer og kunne købes eller sælges, dels heloter, som ikke tilhørte ejeren men var bundet til den jord, de dyrkede; de måtte ikke flytte bort og de skulle aflevere en vis del af årets afgrøder – ifølge nogle kilder halvdelen – til jordens ejer. Skiftede jorden ejer, fulgte heloterne med.

Som led i spartanernes nyorganisering af deres territorier i Messenien efter den anden messenske krig (ca. 630 f.v.t.) blev alle messenere – på nær de få, der beholdt deres status som perioiker – gjort til heloter, og Spartas helotbefolkning dermed mangedoblet.

Retstilstand

Heloterne, navnlig de messenske heloter, blev af spartanerne behandlet som besejrede fjender. Formelt var der fortsat krigstilstand mellem spartanere og heloter; krigserklæringen blev højtideligt fornyet hvert år. Heloterne var fremmede i deres eget land, nærmest som de sorte i Sydafrika under apartheid-systemet, og i kraft af den stående krigstilstand kunne en spartaner ustraffet dræbe en helot.

Enkelte kilder beretter desuden, at spartanske drenge som led i deres uddannelse skulle drage ud i natten bevæbnet med knive og dræbe de heloter, de kunne finde. Muligvis er her tale om senere, antispartansk propaganda, muligvis om en vandrehistorie. Fx kan Pomponius Mela fortælle om et folk ved Sortehavet, hvor piger først regnedes for giftefærdige, når de havde dræbt en fjende.

Fuldstændig retsløse var heloterne ikke. De kunne besidde personlig ejendom, og nogle heloter opbyggede betydelige formuer. Heloter kunne også gøre krigstjeneste; allerede under Perserkrigene nævnes heloter som håndlangere og adjudanter for spartanske krigere.

Udvikling og afvikling

Efter det store helotoprør 464-459 f.v.t. kan vore kilder ikke berette om yderligere militære konfrontationer mellem spartanere og heloter; tværtimod begynder man fra 420'erne f.v.t. i stigende grad at anvende heloter i hæren, nu ikke kun i støttefunktioner, men også som krigere i geleddet. Reformkongen Kleomenes 3. (200-tallet f.Kr.) indrullerede flere tusinde heloter i hæren som hoplitter.

369 f.v.t. blev helotsystemet ophævet i Messenien efter løsrivelsen fra Sparta, og 192 f.v.t. også i Lakonien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig