Naturbrand i Spanien d. 18. juli 2022.
En hvedemark brænder i Zamora-provinsen i Spanien under en hedebølge d. 18. juli 2022.
Naturbrand i Spanien d. 18. juli 2022.
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.
Hedebølge i Europa i juni 2019.
Høje temperaturer i Sydeuropa d. 27. juni 2019 under en hedebølge. I de mørkeste områder er temperaturen over 40 grader.
Af /NASA Earth Observatory.

En hedebølge er en længere periode med meget varmt og tørt vejr. Hedebølger optræder oftest i sensommeren, når der ligger et stabilt højtryk i nærheden af Danmark, så varm luft sydfra i flere dage kan strømme op over landet.

Den officielle danske definition på en landsdækkende hedebølge er, at gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer over tre sammenhængende dage skal overstige 28 °C og dække mere end 50 % af landet. I begge årene 2018 og 2020 havde vi fem landsdækkende hedebølgedøgn.

Varmerekorden for Danmark på 36,4 °C blev sat under en ugelang hedebølge i august 1975.

Konsekvenserne af hedebølger

Hedebølger sætter spor i landbruget, fordi der ofte følger vandmangel med en hedebølge som følge af mere fordampning og også mangel på nedbør. Derfor betyder hedebølger ofte en nedgang i landbrugsproduktionen.

Når Danmark rammes af en hedebølge, vil nogle af nabolandende i reglen også rammes. I 2003 og 2022 havde Europa flere udbredte hedebølger med omfattende naturbrande.

Klimaændring

I takt med at den globale temperatur stiger, vil der komme flere dage med hedebølger. Det sker, både fordi den generelle temperatur stiger, og fordi de atmosfæriske strømninger forandres, så vi vil se flere vejrsituationer, hvor vejret forbliver det samme gennem længere tid.

DMI forventer en stigning på 60 % i dage med hedebølger frem mod 2050.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig