Havesanger (Sylvia borin).

.

Havesangeren er en almindelig dansk ynglefugl i familien af sangere og papegøjenæb. Den bliver 14 cm lang. Fjerdragten er ensfarvet gråbrun. Havesangeren kendes lettest på sangen, som er uden megen struktur, men ganske køn, bestående af en strømmende række af klare toner.

Faktaboks

Også kendt som

Sylvia borin

Udbredelsen omfatter størstedelen af Europa og tilgrænsende dele af Asien. Om foråret ankommer havesangeren til Danmark i maj, og den forlader landet igen i august-september; den overvintrer i tropisk Vest- og Centralafrika.

Havesangeren forekommer i løvskov med tæt undervegetation af buske, i kratbevoksninger og parker. Trods navnet er den ikke særlig almindelig i haver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig