Primærproduktionen udviser en karakteristisk årstidsvariation. Om vinteren er der intet springlag, og vandsøjlen er opblandet. Koncentrationen af næringsstoffer er høj, men algerne får for lidt lys, så der produceres mindre organisk stof ved fotosyntesen, end der tabes gennem algernes eget stofskifte, og ved at algerne bliver ædt eller synker ned på havbunden.
I det tidlige forår opbygges springlaget i vandsøjlen. Koncentrationen af næringssalte er stadig høj i overfladelaget, og da Solens indstråling stiger betydeligt, opstår der gode betingelser for planktonalgerne i overfladelaget. Inden for få uger sker der derfor en kraftig forårsopblomstring af planktonalger, hvorved en stor del af næringssaltene i overfladelaget forbruges. Den store næringsrigdom i det tidlige forår vil generelt favorisere væksten af store planktonalger som kiselalger.
Skønt forårsopblomstringen er ganske kortvarig, kan den udgøre en væsentlig del af den samlede årlige produktion. En del af forårsopblomstringen græsses af planktoniske dyr (zooplankton) i overfladelaget, men en betragtelig del synker ned gennem springlaget mere eller mindre uomsat, hvorved næringssalte fjernes fra vandsøjlens overfladelag og tilføres bundlaget og havbunden.
Efter forårsopblomstringen og ca. et halvt år frem er koncentrationen af næringssalte og planktonalger generelt lav i overfladelaget. Planktonsamfundet domineres nu af små former (nano- og picoplankton), der kan være ned til nogle få tusindedele mm i størrelse, og som er tilpasset de lave næringskoncentrationer. Om sommeren får algerne primært deres næringssalte gennem et genbrug i de øvre vandlag. Når organisk stof omsættes i vandsøjlen, frigøres næringssalte til vandet. Omsætningen i de øvre lag betyder, at næringssaltene bliver genbrugt 7-8 gange, før de bundet i partikler synker til bunden. På trods af det betydelige genbrug opretholdes produktionen kun, hvis overfladelaget får tilført nye næringssalte. Dette kan ske ved afstrømning fra land eller ved nedfald fra atmosfæren. Endelig sker der en tilførsel af næringssalte fra bundlaget, hvis en kraftig blæst skaber så meget turbulens i vandet, at en vis blanding mellem de to lag forekommer.
I selve springlaget er der ofte gode vækstbetingelser for planktonalger med lave lyskrav, idet de kan udnytte næringsstofferne fra det næringsrige bundvand og det sparsomme lys fra oven. Fra forårsopblomstringen og helt frem til det sene efterår kan der således være forhøjede koncentrationer af planktonalger i springlaget. Selvom springlaget har en meget begrænset udbredelse, kan produktionen heri udgøre 20-50% af vandsøjlens samlede daglige primærproduktion og op til 30% af den samlede årsproduktion.
Springlaget nedbrydes i efteråret, når temperaturen i overfladelaget aftager, og kraftige vinde bliver hyppigere. Herved opblandes næringsstoffer fra det næringsrige bundvand. Hvis lysindstrålingen er stor nok på dette tidspunkt, kan der forekomme en efterårsopblomstring af store planktonalger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.