Hastighed, udtryk for, hvor hurtigt og i hvilken retning et punkt, en genstand eller en bølge bevæger sig i forhold til et henførelsessystem. Hastighed angives ved en vektor, v (grafisk ved en pil), der peger i samme retning som tangenten i banebevægelsen, og hvis længde, kaldet fart, skalaren v, angiver dens størrelse.

Ved konstant fart langs banen måles farten ved den vejlængde, der tilbagelægges i 1 s. Lysets hastighed i vakuum (299.792.458 m/s) er den størst opnåelige.

Se også acceleration og hodograf.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig