Hasselbror
Hasselbror (Corylopsis pauciflora) blomstrer med lysegule blomster inden løvspring.

Hasselbror er en slægt af løvfældende buske i troldnødfamilien. Der kendes ca. 25 arter, som er udbredt i Østasien, fra Bhutan i vest til Japan i øst.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer fra norsk pga. bladenes lighed med hasselbuskens blade.
Også kendt som

Corylopsis

De bliver 2-6 meter høje og vokser typisk på muldbund i halvskygge i skove.

Hasselbror dyrkes ofte som haveplanter pga. de spinkle kviste og duftende, grøngule blomster, som hænger i klaser før løvspring. De er dog lidt sarte. Blandt de oftest dyrkede arter er den op til ca. 1,5 meter høje Corylopsis pauciflora fra Sydkorea, Japan og Taiwan.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig