Harmonium, (fr., afledt af harmoni), orgelharmonium, stueorgel, musikinstrument i familie med orglet, men med små, fritsvingende metaltunger i stedet for piber. Harmoniet blev opfundet og udviklet i 1800-t.; dets konstruktører forestillede sig, at det kunne vinde almindelig udbredelse som koncertinstrument, men det fik sin væsentligste betydning som prisbillig erstatning for klaver eller orgel i kirker, missionshuse, skoler, private hjem osv. Den almindeligste harmoniumstype er sugeluftsharmoniet, hvor luften suges forbi tungerne og ind i bælgsystemet; til brug i større rum er trykluftsharmoniet dog at foretrække på grund af dets friere og kraftigere klang. Bælganlægget betjenes normalt af den spillende ved hjælp af to trædeskamler. De fleste harmonier indeholder i lighed med orglet et udvalg af stemmer med forskellig klang og tonehøjde samt en række tekniske hjælpemidler (oktavkopler, crescendo-anordninger mv.). De største harmonier har to eller tre manualer samt pedalklaviatur.

Håndbetjente bordharmonier, hvor der spilles med én hånd, er meget benyttet i bl.a. indisk musik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig