Hardangersyning, norsk bondesyning fra Hardanger, som tidligere blev anvendt som pynt på skjorter og forklæder. Hardangersyning udføres med hørtråd på trådlige fint lærred og består af kvadratisk udklippede gittergrunde og tællesyning, kaldet klostersyning eller platværk. I modsætning til andet udklippet broderi sys klosterkanterne, før trådene klippes over og trækkes ud. Derefter sys stolperne, stoppede eller overkastede. Til sidst sys grundene, i reglen ganske enkle med slyngesting og picoter. Til klostersyningen anvendes kraftig hørtråd, mens stolperne sys med fin hørtråd. Hardangersyning har sin rod i italiensk reticellasyning og fik som andre hvidsyningsarter en særlig opblomstring i 1800-t. Perlegarn blev senere meget benyttet til klostersyningen.