Hardangersyning er en norsk broderiteknik, som stammer fra bondekulturen i Vestlandet og især fra Hardanger. Broderierne blev oprindeligt syet med hvidt hørgarn på hvidt lærredsvævet hørstof. De blev brugt på finere tekstiler som alterduge og til dekorative detaljer på skjorter og forklæder. I 1800-tallet fik hardangersyningen en opblomstring. Man så den som et udtryk for ægte norsk kultur og tradition, og den blev udbredt og populær langt uden for Norges grænser.

Oprindelse og teknik

Hardangersyning er inspireret af den italienske reticellasyning. I modsætning til andre udklipsbroderier syr man kanterne omkring de udklippede gitre med såkaldt klostersyning, før man klipper ud. Klostersyningen er en form for tællesyning eller fladsyning over talte tråde. Det tilbageværende trådgitter sys med stoppesting som ved baldyring, der indgår i den danske tradition for hedebosyning. Til sidst udfyldes i hullerne, i reglen med enkle eller spinkle sting, som står i fin modsætning til udskårne huller og de tætte partier.

Udbredelse og god smag

Omkring år 1900 bliver hardangersyningen meget udbredt og populær i bredere kredse, også uden for Norge. I stedet for de traditionelle materialer, hvidt hørlærred og hvid hørtråd, kom nye materialer til i bomuld, fx syede man med perlegarn på etamine i bomuld. Man holder sig heller ikke længere til at brodere hvidt i hvidt, men syr på farvet stof med farvet garn.

Det ødelagde fuldstændig hardangersyningens karakter, mente mange både i Norge og i Danmark, som var optaget af at værne om traditioner og god smag. Men hardangersyning var og er en populær broderiteknik, trods alle forsøg gennem de sidste 100 år på at fordømme de nyere tendenser.

I 2022 lever hvidt i hvidt og farvet side om side. Man syr fortsat broderierne på nationaldragterne i Hardanger og på boligtekstiler såsom duge og servietter. I Japan er hardangersyning populært og kaldes ligefrem norsk broderi. I USA er interessen også stor, især i norsk-amerikanske kredse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig