De døve var de første til at organisere sig både i Danmark og på verdensplan. I Danmark blev den første idrætsforening for døve, Døvstumania (senere omdøbt til Døvania), grundlagt i 1904, og i 1922 dannedes Danske Døves Idrætsforbund (DDI). Det nationale forbund er i dag en selvstændig enhed under det nationale forbund for handicapidræt: Parasport Danmark. Efter 2. Verdenskrig udviklede døveidrætten i Danmark sig for alvor blandt andet motiveret af Verdensidræts-stævnet for Døve, som DDI afviklede i København i 1949.
Det var også efter 2. Verdenskrig, at organiseret idræt for bevægehandicappede så dagens lys. Årsagen var blandt andet behovet for som genoptræning af krigsinvalider med rygmarvsskader, der ofte blev kørestolsbrugere, og som havde gavn af træning gennem idræt. En af pionererne var læge og professor Ludwig Guttmann (1899-1980) i Storbritannien.
Et af de første store stævner for bevægehandicappede blev afholdt i 1948 i Stoke Mandeville samtidig med De Olympiske Lege i London. Stævnet var forbeholdt kørestolsbrugere og blev en årlig tradition, der i løbet af 1950'erne udviklede sig til et internationalt stævne og i 1960 til De Paralympiske Lege. Herfra spredte idéen om idræt for bevægelseshandicappede sig til hele verden.
I Danmark var læge Bodil Eskesen (1912-1996) en af de første til at arbejde med idræt som genoptræning efter britisk forbillede. Hun stod blandt andet bag de første danskeres deltagelse i Stoke Mandeville-stævnerne. Eskesen blev i 1971 den første formand for Dansk Handicap Idræts-Forbund, det nuværende Parasport Danmark.
I 1951 blev den første danske idrætsforening for bevægelseshandicappede stiftet i København under navnet Landsforeningen af Vanføres Idræts Afdeling, LAVIA. Tyve år senere, i 1971, blev handicapidrætten samlet i hovedorganisationen Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF), som i 2016 skiftede navn til Parasport Danmark. DDI blev medlem samme år, men de døve atleter gennemfører deres egne stævner.
Mens døveklubberne holdt sig meget for sig selv, var det primært de fysisk handicappede, heriblandt mange af dem, der blev ramt af 1950'ernes polioepidemier, som tegnede dansk handicapidræt i de første mange år. Senere kom synshandicappede og spastisk lammede til, og i 1980'erne organiseredes de første idrætstilbud for udviklingshæmmede i Danmark såvel som i udlandet.
I 1989 fik den internationale handicapidræt sin nuværende organisering, da den Internationale Paralympiske Komité, IPC, blev stiftet. Døveidrætten er organiseret internationalt i International Committee of Sports for the Deaf (ICSD) og på europæisk plan i European Deaf Sport Organization (EDSO) med tilsvarende egne VM og EM.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.