Handicapidræt. Atletik.

.

Udøver af paracykling.

.

Handicapidræt. Kørestolsbasketball.

.

Handicapidræt er idræt, der udøves af handicappede. Betegnelsen dækker over en række idrætsgrene, både traditionelle idrætsgrene, fx atletik, bordtennis, fodbold, ridning, skydning og svømning, og idrætsgrene, der er udviklet specielt for handicappede, fx goalball, der er et boldspil for blinde, og hockey i elektrisk kørestol, der er udviklet for svært fysisk handicappede.

Handicapidræt, eller idræt for handicappede, er i fortsat udvikling og dyrkes både som motionsidræt, (gen)optræningsidræt og som konkurrenceidræt på alle niveauer.

Svømning er den mest udbredte idrætsgren, men også boccia for fysisk handicappede og halhockey for udviklingshæmmede har stor udbredelse.

Handicapidræt omfatter atleter med bevægelseshandicap, synshandicap og udviklingshæmmede. Hørehæmmede atleter opfattes almindeligvis også som en del af handicapidrætten. De adskiller sig dog ved ikke at have fysiske handicap og et eget sprog. Det placerer døveidrætten mellem hørende atleter uden andre handicap og atleter med for eksempel synshandicap. Historisk har døveidrætten i Danmark og internationalt derfor været organiseret i egne klubber og forbund.

Idrætsgrene i Danmark

Idrætsgren
atletik
badminton
boccia
bordtennis
bowling
bueskydning
elhockey (svært fysisk handicappede)
fodbold (udviklingshæmmede)
goalball (blinde og svagtseende)
gymnastik
halhockey (udviklingshæmmede)
håndbold (døve)
joy kart (fysisk handicappede)
kørestolsbasketball
kørestolsrugby
kørestolstennis
orienteringsløb
ridning
sejlsport
showdown (bordtennis for blinde)
skydning
snooker
skiløb
skicart (gokart i sne for fysisk handicappede)
svømning
tandemcykling (blind med seende pilot)
vandski
volleyball (fysisk handicappede)

Hvor ikke andet fremgår, dyrkes idrætten i princippet af alle handicapgrupper.

Organisering

Særlige krav til fysiske forhold, praktiske problemer, ulighed i konkurrencesituationer samt usikkerhed og fordomme betyder, at idrætten for handicappede de færreste steder er fuldt integreret i den øvrige idræt.

Hovedparten af de handicappede idrætsudøvere i Danmark er organiseret i Parasport Danmark, der i 2022 havde omkring 6.500 medlemmer i ca. 470 medlemsforeninger. Parasport Danmark har været medlem af Danmarks Idræts-Forbund siden 1972.

Handicapidræt i Danmark dyrkes også i regi af DGI, på institutioner for handicappede (skoler, beskyttede værksteder m.m.), på genoptræningshospitaler og i nogen grad i folkeskolen, der har elever med bevæge- eller synshandicap.

Handicapidrættens historie

De døve var de første til at organisere sig både i Danmark og på verdensplan. I Danmark blev den første idrætsforening for døve, Døvstumania (senere omdøbt til Døvania), grundlagt i 1904, og i 1922 dannedes Danske Døves Idrætsforbund (DDI). Det nationale forbund er i dag en selvstændig enhed under det nationale forbund for handicapidræt: Parasport Danmark. Efter 2. Verdenskrig udviklede døveidrætten i Danmark sig for alvor blandt andet motiveret af Verdensidræts-stævnet for Døve, som DDI afviklede i København i 1949.

Det var også efter 2. Verdenskrig, at organiseret idræt for bevægehandicappede så dagens lys. Årsagen var blandt andet behovet for som genoptræning af krigsinvalider med rygmarvsskader, der ofte blev kørestolsbrugere, og som havde gavn af træning gennem idræt. En af pionererne var læge og professor Ludwig Guttmann (1899-1980) i Storbritannien.

Et af de første store stævner for bevægehandicappede blev afholdt i 1948 i Stoke Mandeville samtidig med De Olympiske Lege i London. Stævnet var forbeholdt kørestolsbrugere og blev en årlig tradition, der i løbet af 1950'erne udviklede sig til et internationalt stævne og i 1960 til De Paralympiske Lege. Herfra spredte idéen om idræt for bevægelseshandicappede sig til hele verden.

I Danmark var læge Bodil Eskesen (1912-1996) en af de første til at arbejde med idræt som genoptræning efter britisk forbillede. Hun stod blandt andet bag de første danskeres deltagelse i Stoke Mandeville-stævnerne. Eskesen blev i 1971 den første formand for Dansk Handicap Idræts-Forbund, det nuværende Parasport Danmark.

I 1951 blev den første danske idrætsforening for bevægelseshandicappede stiftet i København under navnet Landsforeningen af Vanføres Idræts Afdeling, LAVIA. Tyve år senere, i 1971, blev handicapidrætten samlet i hovedorganisationen Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF), som i 2016 skiftede navn til Parasport Danmark. DDI blev medlem samme år, men de døve atleter gennemfører deres egne stævner.

Mens døveklubberne holdt sig meget for sig selv, var det primært de fysisk handicappede, heriblandt mange af dem, der blev ramt af 1950'ernes polioepidemier, som tegnede dansk handicapidræt i de første mange år. Senere kom synshandicappede og spastisk lammede til, og i 1980'erne organiseredes de første idrætstilbud for udviklingshæmmede i Danmark såvel som i udlandet.

I 1989 fik den internationale handicapidræt sin nuværende organisering, da den Internationale Paralympiske Komité, IPC, blev stiftet. Døveidrætten er organiseret internationalt i International Committee of Sports for the Deaf (ICSD) og på europæisk plan i European Deaf Sport Organization (EDSO) med tilsvarende egne VM og EM.

Synliggørelse af handicappede

Gennem 1980'erne og 1990'erne er der i Danmark foregået en vekselvirkning mellem samfundets øgede interesse for og støtte til handicapidræt og en voksende handicapidrætsaktivitet. Den voksende støtte og opmærksomhed skal ses som led i generelle bestræbelser på at integrere personer med handicap i alle dele af samfundslivet.

Handicapidræt er også et handicappolitisk redskab, dels fordi idrætten bidrager med en positiv synliggørelse af handicappede, dels fordi idrætten også bruges som socialpædagogisk redskab på en række institutioner.

Med baggrund i den store interesse for handicapidræt uden for foreningslivet etableredes i 1995 Handicapidrættens Videnscenter, der i sin introduktionsbrochure fastslår, at "Handicapidræt ikke er et udtryk for noget, der er anderledes, men et anderledes udtryk for noget, der er alment". Handicapidrættens Videnscenter skiftede i 2019 navn til Videnscenter om Handicap og udvidede sit arbejdsområde til at indsamle viden om handicapområdet mere bredt.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig