handicap - konkurrenceregulering

Handicap, inden for idræt anvendes udtrykket om systemer, som i visse sportsgrene regulerer konkurrencebetingelserne med det formål at give udøvere af forskellig dygtighed en mere lige chance for at vinde.

Faktaboks

etymologi:
Ordet handicap kommer af engelsk hand in cap 'hånd i hue', vist opr. et hasardspil, hvor man sad i vekslende, oftest svigtende held, heraf bet. 'mangel, hindring, vanskelighed'.

Svagere deltagere kan gives fordele, fx i golf ved at tildeles flere slag. Stærkere deltagere kan tildeles ulemper, fx inden for galopsport vha. vægttillæg eller inden for travsport vha. metertillæg. Også inden for sejlsport anvendes handicap i form af særlige måleregler, således at forskellige bådtyper kan konkurrere i samme sejlads.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig