handel (historie - før år 1000)

Handel. Studedrift på Hærvejen; Illustreret Tidende 1860. Den danske eksport af stude indgik i det net af studedrifter, der fra 1500-t. bragte stude til de hurtigt voksende nordvesteuropæiske byer. Tilførsel af store fødevaremængder var en forudsætning for, at byerne kunne udvikle sig til handelscentre med indflydelse på verdensøkonomien. Fra midten af 1800-t. vanskeliggjorde veterinære hensyn eksport af levende dyr, og der anlagdes derfor et stort antal eksportslagterier i Danmark.

.

Handel (historie - før år 1000), Med Det Vestromerske Riges sammenbrud 476 e.Kr. ændredes vilkårene for handelen over længere afstande.

Det har tidligere været antaget, at de omfattende folkevandringer, politisk ustabilitet, utilstrækkelige betalingsmidler og manglende vedligeholdelse af det romerske vejnet medførte en stærk begrænsning af handelen; senere forskning har imidlertid betonet, at de kommercielle strukturer formentlig var mere stabile end de politiske, og at en stor del af handelen fortsatte i merovinger- og karolingertiden.

Endvidere skabte Det Byzantinske Rige forudsætningerne for en fornyet vækst i handelen, og Konstantinopel blev et vigtigt knudepunkt for udveksling af varer fra Arabien, Indien og Kina.

Handelsherredømmet i Middelhavet gik fra 600- til 700-t. i stigende grad over til araberne, der erobrede Mellemøsten, Nordafrika, dele af Spanien samt de større øer i Middelhavet. Karolingerriget, der etableredes fra 700-t., havde sit økonomiske tyngdepunkt i området omkring det nedre løb af Rhinen og i Aachen, men der var livligt handelssamkvem med araberne.

En handelsvej førte fra Marseille gennem Rhônedalen til Champagneområdet og bl.a. Seinedalen i det senere Vestfrankiske Rige. Nordiske skattefund med arabiske sølvmønter vidner om, at også Norden og Østersøegnene var inddraget i denne handel, der bl.a. forsynede araberne med slaver, skind og våben.

Arabiske købmænd besøgte Norden i vikingetiden, bl.a. Hedeby ved Slesvig, der lå ved den handelsvej, som forbandt Østersøen med det nordvesteuropæiske marked. Vikingerne, som både var krigere, kolonister og handelsfolk, nåede selv til handelspladserne i Nordvesteuropa, men fulgte også den nord-syd-gående handelsvej ad de russiske floder via Novgorod og Kyjiv til Konstantinopel.

Birka ved Mälaren lå godt placeret for både vikingetidens øst-vest- og nord-syd-gående handel og spillede på det tidspunkt en central rolle i Østersøhandelen; senere blev den dog udkonkurreret af den lidt sydligere liggende Visby på Gotland.

Læs videre om handel i Middelalderen eller om handel generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig