halvmetaller

Halvmetaller, semimetaller, grundstoffer med egenskaber mellem metallernes og ikke-metallernes. Det gælder således deres elektriske og varmeledende evne, som ligner metallernes, ligesom de udviser metalglans; men de er sprøde og kan i modsætning til metallerne ikke udvalses eller udhamres. Silicium og germanium (14. gruppe), arsen og antimon (15. gruppe), selen og tellur (16. gruppe) samt astat (17. gruppe) er typiske halvmetaller.

I kemisk henseende indtager de ligeledes en mellemposition. Halvmetallerne er såvel elektrondonorer som elektronacceptorer og danner både positivt ladede ioner (fx As3+) og negativt ladede (fx As3-). Deres specielle elektriske egenskaber har ført til en udstrakt anvendelse i den elektroniske industri.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig