halo - optisk fænomen

Halo, optisk fænomen, der fremtræder som en lysende ring omkring Solen eller Månen. Lysbrydningen sker i iskrystaller i cirrostratusskyer. Pga. iskrystallernes sekskantede struktur har ringen en bredde på 22°, men af og til ses desuden en ring på 46°. Der kan optræde ekstra lysende punkter i ringen, bisole.

Faktaboks

etymologi:
Ordet halo kommer via latin fra græsk halos 'kredsformet tærskeplads, runding'.

Haloen ses normalt, når en varmfront nærmer sig, hvorfor den fra gammel tid sås som et varsel om vejrskift: "Hjul om sole giver omslag inden tre dage".

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig