halidmineraler

Halidmineraler, (1. led fork. af halogenider), har som hovedkomponent et eller flere af halogenerne F, Cl, Br og I. Halogenerne findes ikke som selvstændige mineraler i naturen, men indgår som negative ioner (jod desuden som jodat) i mineraler. Der kendes 30 egentlige klormineraler, få fluor- og jodmineraler og ingen brommineraler. Halogener indgår som en underordnet bestanddel i et stort antal mineraler, fluor fx i mere end 130 mineraler, mens brom kan erstatte klor i fx sodalits krystalstruktur. Mange halidmineraler er opløselige i vand og kendes kun fra saltforekomster, mens andre vandopløselige mineraler som fx villiaumit findes i agpaitiske magmabjergarter.

Halidmineraler
navn formel krystal- system masse- fylde (g/cm3) hård- hed farve
halit NaCl kubisk 2,2 2,5 farveløs
sylvin KCl kubisk 2 2 farveløs
salmiak NH4Cl kubisk 1,5 1-2 farveløs
klorsølv AgCl kubisk 5,5 1,5 grå-gul- brun-sort
calomel Hg2Cl2 tetra- gonal 6,4- 6,5 1-2 grålig
villiaumit NaF kubisk 2,8 2 rød
fluorit CaF2 kubisk 3,2 4 farveløs, grøn, violet
bromsølv AgBr kubisk 5,8-6 2 gul- oliven- grøn
jodsølv Agl heksa- gonal 5,7 1-1,5 gul, grå, citrongul
carnallit KMgCl3 6H2O ortho- rombisk 1,6 2,5 gul
kryolit Na3AlF6 mono- klin 3 2,5-3 hvid
kryolithionit Na3Li3Al2F12 kubisk 2,6- 3,0 3 hvid
chiolit Na5Al3F14 tetra- gonal 3,0 4 hvid, glasklar
fluorapatit Ca5(PO4)3F heksa- gonal 3,1- 3,4 5 brun, grøn
chlorapatit Ca5(PO4)3Cl heksa- gonal 3,1- 3,4 5 brun, grøn
topas Al2SiO4(F,OH)2 ortho- rombisk 3,5- 3,8 8 gul, hvid
bastnäsit (Ce,La)CO3F heksa- gonal 5,0 4-4,5 gul, brun
hornblende Ca2(Mg,Fe)4Al(Si7Al)O22(OH,F)2 mono- klin 3,0- 3,6 5-6 sort
muskovit KAl2(AlSi3)O10 (OH,F)2 mono- klin 2,8- 2,9 2,5-3 farveløs

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig