Halay, fællesbetegnelse for forskellige kæde- og gruppedanse i Anatolien, Tyrkiet. I byernes folkedanserklubber danser mænd og kvinder siden 1960'erne ofte sammen i halay; men der findes stadig halaydanse for mænd og kvinder adskilt. Mange landsbyer har deres egen halay med lokal melodi.