Habituering, (af fr. habituer 'vænne sig til'), vanliggørelse, i indlæringsteorien en aftagende fysiologisk eller psykologisk reaktion på en gentagen sansepåvirkning, stimulus. Ved ophør af stimulation gendannes responsstyrken helt eller delvis efter en tid, men ved fornyet stimulation udløses ofte hurtigere og stærkere habituering. Habituering, der er den enkleste form for ikke-associativ indlæring, kendes hos alle dyrearter. Se læreprocesser.