hør

Hør. Tv.: vild hør (Linum catharticum), th.: almindelig hør (L. usitatissimum).

.

Hør ruskes.

.

Hør. Hørberedning.

.

Hør. 1 Hørstængler. Frøkapsler er revet af ved knevling. 2 Hørfibre. De færdigbehandlede fibre er lagt op i en dukke. Fibrene er frigjort fra stænglen ved dugrødning på marken. De tørrede, rødnede stængler er brudt, og de fraskilte fibre er herefter skættet og heglet. 3 Gamle typer sejlgarn og snor fremstillet af hør. Yderst tv. ses et nøgle sejlgarn (sygarn til sejl). Dette sejlgarn har i dag varebetegnelsen seaming og fremstilles 2-, 3-, 4- eller 5-trådet. De resterende seks nøgler er snøret snor i forskellige dimensioner, oplagt i krydsnøgler a 100 og 500 g. Denne type snor kendes som mursnor og savsnor. 4 Viskestykker Abild af 60% hør og 40% bomuld i fire farver. Hør har den bedste sugeevne, men bomulden gør stoffet lettere at behandle i vask. De kulørte borter ligger i bomuldskæden. Med nutidig industri har hør dog de samme muligheder for indfarvning som bomuld. 5 Produktionshal på Damaskvæveriet i Kolding, 1997. I forgrunden er den automatiske væv i færd med fremstilling af hørlærred, broderelærred. Produktionen af hørlærred var i 1996 11.615 m; råmaterialet blev importeret fra Irland. I baggrunden ses overbygningen med harnisk, som styres af jacquardmaskiner med hver 1344 platiner til hulkort i finstik. De bestemmer mønsteret i midtfeltet på en dug, hvorimod borten kan udføres i skaftvæv. Vævebredderne kan være 1,35-2,30 m.

.

Hør. Hørfibre lagt op i en dukke.

.

Hør.

.

Oliehør.

.

Hør, Linum, den største slægt i hørfamilien med ca. 200 arter i tempererede og subtropiske egne. De er i reglen urteagtige med hele, spredte blade, regelmæssige blomster oftest med blå, røde eller gule, let affaldende kronblade og en femrummet kapsel med to glinsende blanke frø i hvert rum.

Vild hør, Linum catharticum, der forekommer på skrænter, overdrev og strandenge i Danmark, afviger ved at have modsatte blade og små, hvide blomster. Den dyrkede almindelig hør, L. usitatissimum (lat. 'den allermest nyttige'), kendes ikke som vildtvoksende, men stammer måske fra den mediterrane art L. bienne.

Der er forædlet to hovedtyper af hør: spindhør med henblik på de fibre, der findes i stænglens barklag og som er velegnede til fremstilling af tekstiler, samt oliehør, hvor det er frøene, der anvendes.

Hørfrø

Hørfrø.

.

Frøene af Linum usitatissimum er brune, glatte, ca.1/2 cm lange og skævt ægformede i omrids; de indeholder indtil 6 % slim og indtil 40 % fed olie. Hørfrø anvendes til bagning og desuden som afføringsmiddel, enten direkte eller som bestanddel af medicinske præparater eller levnedsmidler. Virkningen beror bl.a. på, at frøene svulmer kraftigt op i vand, hvorved de mekanisk stimulerer tarmen til øgede bevægelser (se peristaltik).

Ved presning eller ekstraktion af hørfrø udvindes en fed tørrende olie (hørfrøolie eller linolie). Restproduktet efter presningen (hørfrøkager) anvendes til kvægfoder.

Verdensproduktion og -handel

Verdensproduktionen af oliehør var i 2012 ca. 2 mio. t og foregik hovedsagelig i Canada (24 %), Rusland (19 %), Kina (18 %) og Kasakhstan (8 %). Oliefrø indgår i verdenshandelen dels som ubehandlede frø, dels som pressekage.

Spindhør nåede 2012 en totalproduktion på 240.000 t, hvoraf Frankrig og Hviderusland stod for hver ca. 22 % efterfulgt af Rusland med 19 %.

Læs også om hørtekstiler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig