Hønsebenstræ
Gren af hønsebenstræ (Thujopsis dolabrata), hvor man kan se de karakteristiske hvide felter på undersiden af bladene.

Hønsebenstræ er et lille nåletræ i cypresfamilien. Det findes i Japan og er det eneste medlem i slægten Thujopsis.

Faktaboks

Også kendt som

Thujopsis dolabrata

Det er et op til 15 m højt træ, der i hjemlandet giver værdifuldt bygningstømmer. Bladene er store og skælformede, de er blankt grønne på skuddenes overflade, mens de på undersiden har et stort, hvidt felt med spalteåbninger. Skuddene minder om hønsefødder.

Hønsebenstræ plantes ofte i parker og haver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig