høns

.

Artikelstart

Høns, tamformer af junglehønen; holdes til produktion af æg og kød eller som prydfjerkræ. Junglehønen, Gallus gallus, lever vildt i Bagindien og Indonesien, og sammenligninger af dens arvemasse, DNA, med tamhøns' har vist, at underarten G. g. gallus, den kontinentale bagindiske underart, er ophav til alle tamhønseracer.

Tidligere mente mange forskere, at også andre underarter og arter har været tæmmet, og det er muligt, at man i Kina tidligt har domesticeret høns, da der kendes ca. 7500 år gamle skeletfund. Nutidens racer menes at stamme fra en domesticering, der påbegyndtes for ca. 5000 år siden. I Indien er der således fundet hønseskeletter, der måske er 2500 år gamle, og som er større end junglehønens. Se også fasaner.

I Middelhavsområdet har man holdt høns siden 600 f.Kr., og omkring vor tidsregnings begyndelse kom de til Skandinavien.

Raceavl

I slutningen af 1800-t. voksede interessen for avl af racefjerkræ, bl.a. fordi hanekampe blev forbudt i mange lande. Man gik derfor fra at avle kamphaner over til at avle efter ydre karakterer (eksteriøravl) som fx særlige farve- og fjervarianter. Der er nu godkendt ca. 500 racer og farvevarieteter fra dværghøns på få hundrede gram til tunge asiatiske racer på op til ca. 8 kg og japanske racer med 5 m lange halefjer. Der fremavles stadig nye former, bl.a. til kød- og ægproduktion, og man har fx også søgt at fremelske mindre aggressiv adfærd hos racer, der holdes som burhøns.

Hønsenes kamform er vigtig som kendetegn for den enkelte race. Kamformens nedarvning blev studeret i slutningen af 1800-t. af briten William Bateson, og det blev klart, at det var muligt at benytte kamformen til studier af hønseracers oprindelse.

Hønseracer er som racer af andre husdyr sjældent avlet i rene linjer, men i stedet blevet krydset med individer fra andre racer med ønskværdige egenskaber. Det har fx vist sig, at den franske race faverolles blandt sine forfædre har både den engelske race dorking, som antagelig har sin oprindelse i høns medbragt til England af de romerske legionærer, paduaner fra Lombardiet, de to franske racer houdan og crève coeur samt den meget store race brahma fra Indien.

Blandt prydhøns ses flere særlige anlæg, fx for håragtige, silkebløde fjer hos silkehøns, fjerede løb eller fjertoppe på hovedet. Racen faverolles har en femte tå, der skyldes et dominant gen for polydactyli opstået i racen houdan. I flere tilfælde er fremavlet særlige dværgformer. Avlere er ofte medlemmer af raceklubber, der er organiseret i Danmarks Fjerkræavlerforening for Racefjerkræavl, som bl.a. arrangerer skuer og udstillinger.

Privat hønsehold

Hønsehold er i dag udbredt i Danmark, da det er tilladt at have et mindre hønsehold i byområder; haner kan dog give anledning til nabostridigheder.

Hønernes æglægning styres af daglængden; ved en aftagende daglængde vil hønerne standse æglægningen, så der kun kommer få eller ingen æg i vintermånederne. Ved at have lys i hønsehuset 8-10 timer daglig kan ægproduktionen opretholdes, og der bliver desuden tilstrækkelig tid til, at hønerne kan optage den nødvendige fodermængde; ud over at dække energibehovet til vedligeholdelse og ægproduktion skal der især i vintermånederne meget til at holde en kropstemperatur på 41 °C. Med den veludviklede fjerdragt er hønsene godt beskyttet mod lave temperaturer, men under hård frost kan der optræde forfrysninger på kam og hagelapper, navnlig hos racer med en stor enkeltkam.

Ægproduktion

De fleste høns holdes som husdyr til produktion af spiseæg, et mindre antal til produktion af rugeæg. Af de mange fjerkræracer anvendes kun få til egentlig ægproduktion. Til hvidskallede æg bruges hvid italiener og til brunskallede æg en rhode island red-type. Avlen af begge typer er koncentreret i store internationale avlsfirmaer, der gennem et net af fremavlssteder opformerer avlsmaterialet til producenterne. Da avlsarbejdet navnlig tager sigte på at forbedre ægydelse, ægkvalitet, fodereffektivitet og livskraft, er begge typer fjernet fra racernes standardbeskrivelse, der primært omhandler eksteriøravlen.

For bedre at kunne styre avlsarbejdet holdes hønerne i enkeltbure, og de har derfor mistet evnen til at gå i flokke, da de aggressive høner ikke er blevet frasorteret. Dette kan give problemer med fjerpilning og kannibalisme, når høner sættes i flokke i forskellige gulvsystemer. Om fjerkræavl og ægproduktion i øvrigt, se fjerkræ.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig