I slutningen af 1800-t. voksede interessen for avl af racefjerkræ, bl.a. fordi hanekampe blev forbudt i mange lande. Man gik derfor fra at avle kamphaner over til at avle efter ydre karakterer (eksteriøravl) som fx særlige farve- og fjervarianter. Der er nu godkendt ca. 500 racer og farvevarieteter fra dværghøns på få hundrede gram til tunge asiatiske racer på op til ca. 8 kg og japanske racer med 5 m lange halefjer. Der fremavles stadig nye former, bl.a. til kød- og ægproduktion, og man har fx også søgt at fremelske mindre aggressiv adfærd hos racer, der holdes som burhøns.
Hønsenes kamform er vigtig som kendetegn for den enkelte race. Kamformens nedarvning blev studeret i slutningen af 1800-t. af briten William Bateson, og det blev klart, at det var muligt at benytte kamformen til studier af hønseracers oprindelse.
Hønseracer er som racer af andre husdyr sjældent avlet i rene linjer, men i stedet blevet krydset med individer fra andre racer med ønskværdige egenskaber. Det har fx vist sig, at den franske race faverolles blandt sine forfædre har både den engelske race dorking, som antagelig har sin oprindelse i høns medbragt til England af de romerske legionærer, paduaner fra Lombardiet, de to franske racer houdan og crève coeur samt den meget store race brahma fra Indien.
Blandt prydhøns ses flere særlige anlæg, fx for håragtige, silkebløde fjer hos silkehøns, fjerede løb eller fjertoppe på hovedet. Racen faverolles har en femte tå, der skyldes et dominant gen for polydactyli opstået i racen houdan. I flere tilfælde er fremavlet særlige dværgformer. Avlere er ofte medlemmer af raceklubber, der er organiseret i Danmarks Fjerkræavlerforening for Racefjerkræavl, som bl.a. arrangerer skuer og udstillinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.