Højrekørsel er det forhold, at kørende trafik bevæger sig frem i højre side af vejen set fra førerens synsvinkel. De fleste lande i verden har i dag højrekørsel, mens bl.a. Storbritannien og mange lande, der historisk har været under britisk indflydelse, har venstrekørsel. Forholdene globalt og i de enkelte lande rundt om i verden behandles i artiklen om færdselsretning.
højrekørsel
Højrekørsel i Danmark
Bestemmelsen om højrekørsel i Danmark indførtes ved politiplakat for København 1758, der påbød tungere erhvervsvogne at køre til højre i gaden.
Tidligere havde man kørt, hvor det faldt for både højre og venstre om de modkørende. Det fortsatte man med uden for København frem til anlæggelsen af de store landeveje (chausseer) efter vejforordningen af 1793. Her blev højrekørsel også påbudt på landevejene, fordi chausseernes faste belægning havde flere vognbaner, der ikke var sporkørt. Herefter spredte højrekørslen sig over hele landet, dog som regel senest på de ensporede sogne- og biveje.
Middelalderen og renæssancen
I middelalderen var vejene og trafikken af en helt anden beskaffenhed. Den kørende trafik var dengang stort set ikke undergivet færdselsregler, bortset fra at den skulle benytte de hævdvundne ruter i landskabet. De finere personvogne (fruervogne) blev trukket af heste med vognstyreren på den første venstre hest (den nærmer). Det var imidlertid kun adelens kvinder, der kørte i vogne; adelsmændene red til hest indtil renæssancen, hvor den såkaldte kuskevogn til mænd kom på mode. Her sad vognstyreren på et kuskesæde midt på vognens forende, og det var herefter blevet almindeligt i store dele af Europa, at kusken flyttede over i højre side.
Hvorfor højrekørsel?
Da kusken ofte var en tjener, der ikke havde våben, kan det ikke være muligheden for at forsvare sig, der har påvirket hans placering på bukken. Men det er heller ikke kuskens placering på bukken, der har været med til at indføre højrekørsel i Danmark. Årsagen må simpelt hen være, at lovgivningen siden arilds tid har været præget af befolkningens sædvaner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.