højovn

Højovn med hjælpeanlæg. Tv. siloer til koks, jernmalm (>50% Fe) og tilslag. Derefter en skrå tipvognsbane for ovnens påfyldning (chargering). I midten selve højovnen, der er 20-30 m høj og har en temperatur på 200-300 °C foroven, men 1400-1500 °C i indblæsningszonen omkring formene. Th. for ovnen to støvudskillere (cykloner), derefter to luftforvarmere (cowpere) og en skorsten. Den værdifulde gigtgas indeholder brint og kulmonoxid, som antændes og tjener til at opvarme cowperne. Mange steder anvendes den også til fremstilling af ammoniak til kunstgødning.

.

Artikelstart

Højovn, stor skaktovn, hvori jernmalm reagerer med kulstof under dannelse af flydende råjern og slagge. Processen er kontinuert, og moderne ovne kan køre uafbrudt i 10-15 år, før de må køles af for reparation.

Reduktion af jernmalmens jernoxider kræver varmetilførsel. I mange hundrede år benyttedes trækul som både reduktions- og varmemiddel, men i dag anvendes hovedsagelig koks. Den moderne højovn er 20-30 m høj og kan have et indre rumfang på 2000-6000 m3; der kan produceres 2,0-2,7 t råjern pr. m3 pr. døgn.

Højovnen har foroven en åbning (krans), hvor malm, højovnskoks og slaggeregulerende emner (tilslag) tilsættes via en sluse, så gigtgassen ikke slipper bort. Malmen består i reglen af pulveriserede og rensede jernoxider, der er sintret til nøddestore kugler, pellets. Under kransen udvider den vandkølede skakt sig langsomt, indtil den møder den tragtformede rast, hvor den atter snævrer ind. Under rasten findes det nederste, cylindriske stykke, diglen eller herden, hvor råjernssmelten samler sig med slaggen ovenpå. Ovnens ejendommelige profil er resultatet af generationers kamp for at få den delvis smeltede masse, chargen, til at glide jævnt ned i modstrøm med den opstigende blæst uden at danne hængepartier, der kunne medføre ovnens standsning eller sprængning. Nogle meter over herden indblæses den forvarmede luft fra cowperne gennem fire-otte åbninger (forme) med et overtryk på 0,5-1 atm. I de nyeste ovne er brændselsøkonomien blevet forbedret ved at blande kulstøv i blæserluften.

Der bruges ca. 450-500 kg koks (inkl. kulstøv) pr. ton produceret råjern. Det færdige råjern tappes på råjernsblandere, der rummer 300-2000 t. Blanderne tjener til udligning af tilfældige udsving i sammensætningen og til transport af det flydende råjern til stålværket.

Meget tyder på, at højovnen blev opfundet ca. 1150 i Västmanland, Sverige, hvor arkæologer har påvist anlæg ved Lapphyttan. I dag findes i Sverige højovne bl.a. i Luleå og Oxelösund, der tilsammen har en kapacitet på 6,4 mio. t råjern årlig (2015). Også i Finland findes masseovne. I international sammenhæng er alle disse ovne i mellemklasse. Der har aldrig været højovne i Danmark.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig