Højgud, det centrale udtryk for en gudsforestilling, som findes vidt spredt i polyteistiske religioner, herunder også i skriftløse kulturer, og som af den grund har vakt stor interesse i tilknytning til de monoteistiske religioners historie.

Højguder kendetegnes ved, at de i urtiden har skabt universet, bor i himlen, er alvidende, men har trukket sig tilbage (deus otiosus). De har normalt ikke været genstand for offentlig kult, men de kan spille en rolle i hemmelige indvielser. I forlængelse af den britiske antropolog Andrew Langs arbejde påviste den østrigske etnolog Wilhelm Schmidt i et 12-binds værk fra 1912 højguders eksistens især i primitive kulturer. Han fremførte en teori om urmonoteismen, som dog ikke har vundet hævd. Religionshistorikere som den italienske Raffaele Pettazzoni og den rumænske Mircea Eliade hævdede, at højgudstroen er langt ældre end monoteismen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig