Højdekort, landkort, der beskriver et terræns højdeforhold. Afhængig af anvendelsen og kortets målforhold vælges forskellige grafiske udtryksformer, fx højdekurver, farver, gråtoner, skygger, bakkestreger eller reliefvirkninger. I digitale højdekort beskrives terrænets højdeforhold ved en tredimensional digital højdemodel (DHM) eller vha. højdekurver.