En høj hat er en stiv, cylindrisk herrehat med flad top og let opbøjet skygge. Den er fremstillet af fast fiberpap, oftest betrukket med sort flossilke og påsyet sort repssilkebånd på skyggens kant og omkring pulden.

Faktaboks

Også kendt som

cylinderhat

De første høje hatte med rundet puld i filt eller strik kom frem i 1500-tallet. Nutidens høje hat med flad top blev introduceret i England i slutningen af 1700-tallet, oprindelig som ridehat. Den var meget populær indtil slutningen af 1800-tallet.

I dag bæres høj hat yderst sjældent og kun til formelt brug. En sort silkehat til kjole og hvidt, grå høj filthat til jaket og en lav sort variant til ridehat (parforcejagt). Den høje hat har i Danmark fået en speciel anvendelse i skorstensfejerens arbejdsuniform.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig