Hængning er henrettelse eller selvmord ved sammensnøring af halsen med en ophængt løkke, som ved kroppens vægt sammenpresser halsens pulsårer. Derved ophører enhver blodtilførsel til hjernen, hvilket bevirker momentan bevidstløshed og derefter død i løbet af få minutter.

Hvis henrettelsen udføres ved åbning af en lem med fald fra 1-2 meters højde, medfører det pludselige ryk af løkken brud af 2. halshvirvel (taphvirvlen). Døden indtræder derved øjeblikkelig, idet livsvigtige centre i den forlængede marv i hjernen kvæstes, fordi hvirvlens løsrevne tap stødes ind i dem. Ca. 25 % af danske selvmord sker ved hængning.

Hængning var tidligere en udbredt straf, men den anvendes nu kun i enkelte stater uden for Europa. I England var hængning fra middelalderen indtil 1965 den almindeligste form for dødsstraf. For Danmarks vedkommende var hængning fra middelalderen og frem til 1771 alene foreskrevet som dødsstraf for tyveri med en kort afbrydelse i perioden 1683-1690. Dødsstraf for tyveri blev ophævet i 1771.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig