En hængende karm er en uaffjedret rejsevogn, der blev brugt af adelens kvinder i middelalderen. Vogntypen havde et fladt tag båret af fire søjler og et omhæng, der lukkede vognen i siderne. Den blev trukket af 2-4 heste med en forrider på den nærmer (dvs. den venstre) hest.

Faktaboks

Også kendt som

hængekarm

Udtrykket hængende karm kendes fra de danske folkeviser fra 1300-1400-tallet og sigter til vognens omhæng. Da folkeviserne først blev nedskrevet i 1500-tallet, blev de hængende karme opfattet som renæssancens affjedrede rejsevogne, hvis fadinger var ophængt i remme fra søjler på undervognen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig