hængebro

Hængebro. Lillebæltsbroen er en hængebro med en længde på 1080 m. Med rampefag er broens samlede længde 1700 m.

.

Hængebro, brotype, hvor brodækket ophænges i to (eller flere) bærekabler støttet på høje brotårne (pyloner) og fæstnet til ankerblokke ved enderne.

Med hængebroer har man overvundet større frie spænd end med nogen anden brotype; alle broer med frie spænd på over 900 m er udført som hængebroer.

Afgørende for hængebroernes dominans ved store spænd er anvendelsen af ståltråde med meget høj styrke i bærekablerne samt de effektive montagemetoder, som kan benyttes.

Se også bro, Lillebæltsbroen, Farøbroerne og Storebæltsforbindelsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig