Hæmopoiese, bloddannelse, organismens produktion af blodceller. Alle blodets celler har fælles ophav i én celletype, den pluripotente stamcelle, som opstår tidligt i fosterlivet fra celler i mesodermen (se fosterudvikling). Ved videre deling af de pluripotente stamceller udvikles gennem en eller flere generationer forskellige typer af unipotente stamceller, en for hver af de forskellige celletyper i blodet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hæmopoiese kommer af hæmo- og afledn. af græsk poiein 'danne, skabe'.

Ved deling af en stamcelle vil den ene søstercelle typisk forblive på stamcelleniveau, mens den anden gennem fortsatte celledelinger og stigende differentiering fortsætter udviklingen mod de færdige blodceller.

Hæmopoiesen er nøje reguleret efter organismens behov. Bedst undersøgt er dannelsen af røde blodlegemer, som bl.a. reguleres af et hormon, erythropoietin, der dannes i nyrerne, når blodets oxygenindhold er utilstrækkeligt til at dække nyrernes behov, fx ved længerevarende ophold i stor højde. Hormonet stimulerer delingen af unipotente stamceller for røde blodlegemer. Hæmopoiesen foregår efter fødslen kun i den røde knoglemarv, dog undtaget visse af T-lymfocytterne (en type hvide blodlegemer), der dannes i brislen. I fosterlivet er også leveren og navnlig milten sæde for hæmopoiese. Ved visse sygdomme kan hæmopoiesen efter fødslen genoptages i milten, hvis størrelse derfor kan øges voldsomt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig