Hæmangiom, godartet svulst, der er udgået fra et blodkar. Hæmangiomer forekommer oftest i huden på hovedet eller halsen som en rød, brun eller blålig plet, der typisk er ca. 1 cm stor og hvælver sig lidt frem. Et hæmangiom er som regel medfødt, men kan fremkomme i de første levemåneder og forsvinder ofte uden behandling inden skolealderen.